Orø Fælles Idræt og Motion
Stiftende generalforsamling torsdag d. 20. december 2018
Referat
1. Valg af referent
Susanne Bram valgt.
2. Valg af dirigent
Henning Deurell valgt.
3. Information om godkendelsesprocedure for foreningen (jfr. Folkeoplysningsloven), kommunens administrationsgrundlag og praktikken omkring brug af Orø Hallen. v/ Henning Deurell
- foreningen skal godkendes efter Folkeoplysningsloven, hvilket giver adgang til gratis adgang til Orø Hallen
- der er plads i Orø Hallens bookingkalender til, at nye foreninger kan få tider
- Henning orienterede om kommunens administrationsgrundlag, herunder: gratis adgang for godkendte foreninger – ellers betaling pr. time
4. Beslutning om foreningens navn
’Orø Fælles Idræt og Motion’ vedtaget.
5. Gennemgang, drøftelse og vedtagelse af vedtægter. Stillingtagen til bestyrelsesmedlemmernes valgperiode.
Efter drøftelse af vedtægtsforslag, blev vedtægterne godkendt (: vedlagt).
Første valgperiode blev vedtaget til at gå fra foreningens stiftelsesdato og indtil den ordinære generalforsamling i 2020.
[Generalforsamlingen blev midlertidigt afbrudt. Interesserede foretog skriftlig indmeldelse. Herefter fortsatte generalforsamlingen].
6. Valg til bestyrelsesposter
Lene Hansen, Henning Deurell, Johnny Vemmelund, Knud Noppenau og Stig Kørner valgt.
Henning Deurell indkalder efterfølgende til konstituerende bestyrelsesmøde.
Marit Næsby Noppenau valgt som revisor.
7. Foreningens økonomi, herunder budget 2018, fastlæggelse af kontingent og mulighederne for kommunal støtte. Valg af bank
Budget som vedlagt blev godkendt. På indeværende tidspunkt er det vanskeligt at udarbejde budget grundet mange ukendte faktorer. Der udarbejdes nyt budget til generalforsamlingen i marts 2019.
Kontingent fastsat til kr. 150,- pr. år. Første års kontingent dækker fra foreningens stiftelsesdato indtil udgangen af 2019.
8. Orientering om og beslutning af træningspas (: træningstider)
Drøftelse.
9. Oprettelse af medlemskartotek
Kassereren forestår oprettelse og vedligeholdelse af medlemskartotek.
10. Informationsstrategi (hjemmeside mv)/kommunikation/PR. Valg af webmaster.
Foreningen opretter en hjemmeside (www.ofim.dk). Henning Deurell valgt til webmaster.
11. Eventuelt
Ingen sager.
______________________________________
Referent: Susanne Bram
____________________________________ ____________________________________
Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
____________________________________ ____________________________________
Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
____________________________________
Bestyrelsesmedlem